Birgithe bærer ikke over, hun bærer nag. Hun er folkeskolelærer med forkærlighed for Tove Ditlevsen, er mor til tre, en uhyggelig dårlig bilist og meget temperamentsfuld. Og så har hun en følelse af, at det altid har været hende, som har skullet holde sammen på familien – og det er det nok også.

Da hendes mor dør, er det Birgithe og ikke hendes psykisk skrøbelige søster, der skal tømme huset, og hun har egentlig tænkt sig at slæbe det hele ud i haven, lave et kæmpe bål og brænde alle tingene. Men da hun er alene i det tomme hus, melder sorgen over alt det tabte sig.

Sådan kan man på kort form beskrive hovedpersonen i Katrine Marie Guldagers nyeste roman, Birgithe med th, og den situation, hun befinder sig i, når læseren møder hende.

»Birgithes vrede handler både om, at hun synes, at samfundet er blevet for omsorgsløst og lidt for hensynsløst, og om at hun er i en desperat situation, fordi hun både har sine elever og sin søster og sin øvrige familie, som hun skal være omsorgsfuld over for. Oven i det kommer så, at hun skal begrave sin mor, og det er jo en kæmpe sorg oven i det pres, hun allerede befinder sig under. Ikke kun fordi hun har mistet sin mor, men fordi det også medfører en sorg at bevæge sig over i en ny livsfase,« siger Katrine Marie Guldager.

Romanen om Birgithe, der udkom den 4. januar på forlaget Gyldendal, er den seneste i en perlerække af udgivelser fra den prisbelønnede forfatter, hvor hun især har beskrevet komplicerede familiedynamikker og tabubelagte følelser som jalousi, fremmedgjorthed og ensomhed i de nære relationer. Katrine Marie Guldager debuterede i 1994 med digtsamlingen Dagene Skifter Hænder og har siden skrevet både digte, noveller, romaner og børnebøger. I den brede offentlighed er hun især kendt for Køge-krøniken, der følger en familie fra Køge fra Anden Verdenskrig og frem til 1980'erne, og den anmelderroste bestseller En uskyldig familie (2017) om finansmanden Frederik, der søger lykken i udlandet efter en opvækst i en venstreorienteret sydfynsk hippiefamilie med stærke kvinder og svage mænd. I 2018 udkom Bjørnen (2018) om den vrede Vibse, der tager op i familiens ødegård i Sverige efter at være blevet fyret fra sit job som gymnasielærer, og datteren Laura er flyttet hjemmefra.

Alene med sorgen

I 2021 kom så den autobiografiske roman Det samme og noget helt andet, der tog livtag med familien som konstruktion – med afsæt i Katrine Marie Guldagers egne erfaringer af at miste både en nær veninde og sin far med kort tids mellemrum som 21-årig. Farens død førte til en arvestrid og et opbrud i familien og gav Katrine Marie Guldager en følelse af at være ladt alene med sin sorg.

»Det var min fars død, der fik mig til at begynde at skrive – det føltes som en nødvendighed – og alle mine bøger har på en eller anden måde suget af det stof og de erfaringer; det kan jeg meget tydeligt se nu. Det var mere anstrengende for mig at skrive autofiktion end at skrive mine øvrige bøger, og bagefter var jeg træt. Men da der var gået noget tid, kunne jeg mærke en form for lettelse og frihed. Det var, som om det stof var udtømt, og derfor kunne jeg starte et andet sted og skrive mere frit end nogensinde før,« fortæller Katrine Marie Guldager.

Kort efter at Det samme og noget helt andet var udkommet, skulle Katrine Marie Guldager og hendes mand og to børn flytte, og hun tænkte, at hun ikke for alvor kunne begynde at skrive noget, før flytningen var klaret.

»I stedet gik jeg og tog en masse notater til det, jeg tænkte skulle være min nye roman. Da flytningen så var overstået, og jeg var rykket ind i mit nye arbejdsværelse, satte jeg mig og kiggede notaterne igennem og kunne hurtigt se, at det slet ikke fungerede. Så jeg smed dem alle sammen ud,« siger hun.

Et stykke tid efter faldt Katrine Marie Guldager over en sætning på engelsk: »As I stood before my mother's grave, I felt nothing«. Det blev begyndelsen til et romanudkast, hvor Birgithe optrådte i en anden sammenhæng end i den nye roman.

»Jeg arbejdede med det et stykke tid og fandt ud af, at det aldrig ville blive godt. Men der var alligevel noget ved manuskriptet, jeg godt kunne lide, og det blev begyndelsen på Birgithe med th – nemlig en scene, hvor Birgithe møder sin søster ved Torvehallerne i København og drikker kaffe med hende kort efter deres mors død.«

Hovedpersonen Birgithe minder ifølge Katrine Marie Guldager en del om nogle af de andre kvinder, hun har portrætteret i sine tidligere bøger, bl.a. Vibse i Bjørnen. Derudover er der to romaner mere på vej i løbet af det næste års tid, som også har vrede kvinder på 50+ som omdrejningspunkt.

»Det er en hel lille sværm af 50+-kvinder, som er vrede og bitre, men også ret sjove og har nogle solide værdier. De har omtrent samme alder som mig, uden at det betyder, at det er mig selv, jeg skriver om. Når jeg skriver om de her kvinder, er det nok, fordi der er noget ret fedt ved den alder. Når man er ung, har man travlt med at etablere sig og bevise, hvad man kan, gøre sine forældre stolte, stifte familie … Man har så mange ting på dagsordenen, og det betyder også, at man nogle gange er nødt til at bøje sig for nogle magtstrukturer, man egentlig ikke har lyst til at bøje sig for. Når man skal finde en partner, tænker man meget på, hvordan man bliver sådan én, andre kan lide. Senere er man måske nødt til at aflevere ungen i børnehaven, selv om man egentlig ikke har lyst,« siger Katrine Marie Guldager.

»Men når man så bliver lidt ældre, og man har opdaget, at kærligheden ikke er så skrøbelig, at man hele tiden skal passe på, hvordan man er og gør, så kommer der en enorm frihed, hvor man kan spille mere efter sine egne regler. Man behøver ikke være så optaget af, hvad andre mener, og det gør de her kvinder ret sjove,« uddyber hun.

Alle følelser rummer en sandhed

Som forfatter finder Katrine Marie Guldager især inspiration i et indre rum, hvor personerne vokser frem og bliver virkelige i hende. Det vigtigste er at finde deres stemme og holde fast i den, fortæller hun.

»Jeg prøver som forfatter at give dem et rum, hvor de har lov til at sige, hvad de egentlig mener og føler. I mange sammenhænge går vi jo ikke rundt og siger, hvad vi tænker, fordi det vil få konsekvenser, hvis vi siger ærligt til familien eller på arbejdspladsen, hvad vi synes. Men samtidig kan man have en kværnen i hovedet, og det er den, jeg forsøger at give stemme til hos Birgithe, som jeg også gjorde med Vibse i Bjørnen,« siger Katrine Marie Guldager.

Hun er optaget af at give plads til de følelser i sine romaner, som ofte bliver undertrykt eller udskammet.

»Det hører med til livet, at man også er vred og bitter. Alle følelser rummer en sandhed, som vi ikke bare skal undertrykke. Vreden kan jo for eksempel være forløber for en sorg eller være et tegn på, at vores grænser bliver overskredet. Birgithe er også et meget etisk menneske, som bliver vred, når hun oplever noget, der ikke er i orden,« siger Katrine Marie Guldager.

Arbejdet med at finde Birgithes stemme har været krævende, men også sjovt, fortæller hun.

»Birgithe er en lidt krævende hovedperson, for hun er jo dansklærer og har et meget bevidst forhold til sproget og er optaget af, at tingene bliver sagt præcist. Hendes stemme skal være en ren stemme, og hun skal være drevet af en ægte desperation, som vokser ud af nogle ægte problemer,« siger Katrine Marie Guldager.

Holder et spejl op

Med sine romaner forsøger hun at holde et spejl op ved at lave et portræt af samfundet og det, der karakteriserer tidsånden.

»Hvad Birgithe med th angår, kan jeg godt drømme om, at nogle læsere kan genkende sig selv eller andre i hende og vil anerkende hende og de mange andre kvinder, som hun deler vilkår med, lidt mere. Hun er en del af en stor gruppe kvinder, som er opvokset i 1970'erne og har en masse gode værdier og en stor styrke og har ydet enormt meget til samfundet. Men jeg synes nogle gange, at de bliver svigtet lidt, fordi der bliver skåret i uddannelsessektoren og sundhedsvæsnet og alle mulige steder, så de ikke kan få lov at gøre deres arbejde ordentlig og yde den omsorg og den faglige indsats, de gerne vil,« siger Katrine Marie Guldager.

»Birgithe er måske på nogle måder lidt for meget. Men hun er også et etisk ordentligt menneske, som ved, at der ikke nødvendigvis er andre, der samler op, hvis hun giver slip. Det kan faktisk være, at det hele falder sammen, hvis hun bare lader tingene ligge.«

Om hun gør det, kan man læse i Birgithe med th. Og hvordan to andre vrede kvinder tackler deres vrede, og hvad de bruger den til, kan man læse de to kommende romaner fra Katrine Marie Guldagers hånd, der er planlagt til at udkomme henholdsvis til sommer og i januar 2024.